Velkommen til Vejlefjord Børneneurocenter

Vejlefjord Børneneurocenter er landsdækkende behandlingstilbud for børn og unge op til 18 år med erhvervet hjerneskade. Vi er et tværfagligt team, der bl.a. består af neuropædagoger, neuropsykologer, socialrådgiver m.v. – alle med mange års erfaring indenfor hjerneskadeområdet.

Vores tilbud

  • VISO-ydelser er en aftale med Socialministeriet om specialudredning og rådgivning i de mest komplicerede tilfælde. VISO er den nationale VIden- og SpecialrådgivningsOrganisation, der giver alle landets kommuner og borgere adgang til Vejlefjords ydelser indenfor de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager. Henvendelse sker via VISO’s organisation. Vores ydelser er individuelle og målrettet det enkelte barn eller unge menneske med fokus på udvikling af kompetencer på flere niveauer og afklaring af fremtidige muligheder.
  • Børneneuropsykologisk undersøgelser og Neuropædagogisk intervention er ydelser, der henvender sig til børn og unge med skader f.eks.: cerebral parese og rygmarvsbrok eller udviklings- eller funktionsvanskeligheder f.eks. med hensyn til opmærksomhed, koncentration eller sprog. Formålet er udredning og beskrivelse af kognitivt funktionsniveau og i forlængelse heraf angivelse af overordnede pædagogiske anvisninger. Udredningen foregår enten på Vejlefjord eller hos tilknyttet børneneuropsykolog.
  • Satspuljeprojektet, der udløber i 2009, henvender sig til børn og unge med erhvervet hjerneskade. Neurorehabiliteringen er familiecentreret, foregår i hjemmemiljøet og inddrager forældre og øvrigt netværk i rehabiliteringen. Der tilbydes gratis undervisning til personale på udvalgte efterskoler, kostskoler, opholdssteder m.m. samt supervision til den lærer eller den pædagog, der på et af de nævnte steder er kontaktperson for en ung med erhvervet hjerneskade. Der kan desuden løbende tilbydes samtaler med pårørende. Vi har desuden tilbud om kurser til forældre, bedsteforældre og søskende. Der arrangeres lejrskoler for børn og unge med erhvervet hjerneskade. Til disse lejrskoler gives tilskud via projektet.

Henvisning og visitation

Alle kan henvende sig til Vejlefjord Børneneurocenter vedrørende råd og vejledning angående behandling, men før at en behandling kan igangsættes skal der forelægge en økonomisk bevilling.

  

Links





Send os en mail